Skal dit barn snart i vuggestue i Fredericia?

Det er en ny tid for både jeres barn og jer, som forældre, når jeres barn skal starte i vuggestue. Nogen vil måske sige en skræmmende tid. Indtil nu har I højst sandsynligt været vant til at have jeres guldklump derhjemme og brugt masser af tid sammen. Men når barslen er ovre og hverdagen med job begynder igen, er det tid til at sende jeres barn i vuggestue. Det behøver ikke nødvendigvis være en forfærdelig begivenhed. Det bedste I kan gøre er at forsøge at ruste jeres barn til den nye tid bedst muligt. Få et par gode råd her.

Ny start i vuggestue i Fredericia? Sådan kan du ruste dit barn til en god start

børnNår jeres barn begynder i vuggestue er det stadig inden for de 3 første år af barnets liv, hvor det udvikler sig mest. Derfor skal I naturligvis finde jer en vuggestue, som I føler jer trygge ved. Et sted hvor I føler jer trygge ved at jeres barn bliver set, får omsorg og opmærksomhed nok. Barnet har i denne alder nemlig stadig brug for hjælp fra voksne, selvom det allerede nu har en forestilling om alle de ting, det selv vil – og også kan.

Selvom det kan være svært (måske endda lyde umuligt), så kan det være en rigtig god idé at se om man kan prioritere tiden i den første tid i vuggestuen. Tiden i vuggestuen er nemlig en vigtig faktor for dit barns velbefindende. I vuggestuen skal dit barn nemlig dele legetøj, opmærksomhed og høre på et højt støjniveau hele dagen. Det er udmattende i en vis grad – ikke nødvendigvis dårlig – men dog i begrænset omfang. I er som forældre desuden de vigtigste voksne i jeres barns liv og det har derfor selvsagt mest lyst og behov for så mange timer som muligt med jer. En løsning på ”problemet” kan være at én af jer kan møde sent på arbejde og den anden få tidligere fri. Det kan også være en idé, at overveje om det er nødvendigt at arbejde fuldtid mens jeres barn går i vuggestue.

Få en hjælpende hånd i den tid dit barn går i vuggestue

Alternativt kan I også benytte jer af jeres netværk. Hvis I har mulighed for det kan det være at en sød bedsteforælder har lyst til at hente jeres barn en gang eller to om ugen. De fleste bedsteforældre vil elske tjansen, men bed om hjælp i et passende omfang, så det ikke føles som en pligt. Det må dog gerne helst være en fast person, som en gang eller to om ugen henter jeres barn. For mange forskellige personer virker forstyrrende. Når det så er sagt, så skal I som forældre også lære jer selv at slippe af med den dårlige samvittighed. Man kan hurtigt komme til at dunke sig selv i hovedet med bemærkninger som giver dårlig samvittighed. Men dårlig samvittighed smitter desværre af på barnet og vil kun resultere i et unødvendigt bagslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *