Tjen en ekstra skilling om vinteren på snerydning

Alle der har prøvet at være på SU, er uden tvivl klar over at det ikke er nemt at få enderne til at mødes. Hele måneden føles som om det er endeløse udgifter, der måned efter måned bringer din konto i minus. Her er der mange der vælger at tage sig et studiejob. Selvom det virker som om man på ingen måde har tid til at arbejde mere end man allerede gør, føler mange at det er en nødvendighed at have de ekstra penge at gøre godt med. Dette kunne eventuelt være en mulighed for dig, hvis du ikke kan overskue at gå ind på din bankbog hver gang slutningen af måneden nærmer sig.

Men det er absolut ikke nemt at finde et job. Dette er særligt sandt, når man både er ufaglært og kun i stand til at arbejde på deltid. Men her er det ihærdigheden der spiller ind. For man finder kun et job, hvis man bliver ved med at lede så længe som det er nødvendigt. Der er ingen der finder jobs ved at give op. Opdater dit CV og gør sin personlige ansøgning unik, så den er iøjnefaldende for personen der skal hyre dig. Selvom selv disse kneb garanteret heller ikke giver pote lige med det samme, skal missionen nok lykkes hvis blot du bliver ved med at forsøge.

vinter

De små jobs tæller også

Heldigvis er der andre muligheder, end blot at finde et fast deltidsarbejde. Det er nemlig muligt at tjene penge, ved at udføre små jobs rundt omkring. Disse små jobs kunne potentielt, i sidste ende, komme til at blive en betydningsfuld indtægt og tilføjelse til dit sparsomme budget. Et eksempel på et af disse småjobs kunne være snerydning. Der skal ryddes sne om vinteren, men det er de færreste der ser frem til dette job. Det er her du kan vælge at træde til. Snerydning er nemlig noget du kan tjene en smule penge på i vinterhalvåret. Og selvom det naturligvis ikke kommer til at svare til en fuldtidsløn, er du nødt til at tage hvad du kan få, når det kommer til penge.

Du kan vælge at sætte en lille seddel op, hvor der står at du tilbyder snerydning og at lønnen kan forhandles. Tilføj dit telefonnummer ved bunden, og herefter skal du blot vente på at interesserede ringer. Men for at finde disse interesserede, er du nok nødt til at bevæge dig en smule ud fra Århus. For det er nok hovedagligt husejere, der kunne være interesserede i denne service. Her kan det tænkes at du skal sætte dine sedler op i forstæderne, som eksempelvis Risskov. Det er her du virkelig kan tjene penge, hvis folk vælger at tage imod dit tilbud. Lige meget hvilke småjobs du kan finde på, er det vigtigste blot at du ikke tøver med at tilbyde dem. Som studerende er det selv de mindste beløb der bliver betydningsfulde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *